Om DanPilot
DanPilot en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark, hvor Søfartsstyrelsen er den tilsynsførende myndighed. Bestemmelserne omkring lods i Danske farvande er reguleret via lovgivning.
Det forventes, at DanPilot i løbet af 2012 omdannes til en offentlig selvstændig virksomhed med egen bestyrelse.
DanPilot varetager den statslige lodsvirksomhed gennem danske farvande fra enhver destination i Danmark til alle havne i Østersøen, og kan som den eneste full-service udbyder i Danmark også tilbyde lodservice til alle danske havne.
Vores nuværende organisation blev etableret den 1. januar 2007, og er resultatet af en sammenlægning mellem de hidtidige lokale lodserier i Danmark. Lodsvirksomhed i Danmark er en 300 år gammel institution og tæller i dag 261 medarbejdere.
DanPilots flåde omfatter p.t. 33 moderne lodsbåde, der hurtigt og effektivt sørger for at transportere lodser fra vores 20 lodstationer til kundernes skibe.
Læs mere om os og omdannelsen til offentlig selvstændig virksomhed på denne hjemmeside, hvor vi løbende vender tilbage med flere nyheder, efterhånden som aftalerne om den nye situation falder på plads.


